- Denne begivenhed er allerede afholdt.
Forfatter arrangement med Kim Hundevadt

Kim Hundevadt er tidl. undersøgende journalist og forlagschef og nu forfatter med stor succes. Med sin baggrund i journalistikken skriver han samtidskrimier, der placerer sig i konflikter, der deler danskerne i 2020’erne.
Han debuterede som krimiforfatter med “Porcus” (2025), der tager livtag med den danske svineindustri, og fulgte op med “Fenris” (2026): en intens krimi, hvor ulve har en central rolle. Han står også bag faglitterære bøger om bl.a. Muhammedkrisen og krigen i Afghanistan, hvilket vidner om en forfatter uden berøringsangst.
Denne aften vil vi høre mere om, hvordan Kim Hundevadt arbejder med tidens store temaer som litterært råstof. Hvorfor netop debatten om ulve – eller om svinelandbrug – er så velegnet til at undersøge dybere emner som frygt, identitet og polarisering. Og ikke mindst vil han fortælle om hvordan han arbejder som forfatter og om sine to krimier.

